Charlotte tog en blomstrende uddannelse
Efter fire år er 23-årige Charlotte Cording snart færdig med sin uddannelse.
"Jeg kom i virksomhedspraktik hos Vendela Blomster i efteråret 2010, efter jeg havde prøvet kræfter med gartnerfaget. Det var ikke lige mig, da jeg er en kreativ pige, der godt kan lide at lave unikke ting," fortæller Charlotte Cording.
Hendes lærer foreslog en uddannelse blomsterdekoratør, og i september 2010 begyndte Charlotte Cording hos Vendela Blomster.
"Blomster og kreativitet var den helt rigtige cocktail for mig og der gik da også kun 3 dage for indehaveren af Vendela Blomster Else, spurgte om jeg ikke kunne forstille mig at være hendes elev. Jeg havde ikke handelsskolen og måtte tage den lange vej igennem en mesterlære," fortæller Charlotte Cording.
Uddannelsen har bl.a. budt på fire halvårs ophold på handelsskolen og flere ophold på fagskolen i Aarhus, Nu er hun snart færdig med uddannelsen, med mulighed for at fortsætte hos Vendela Blomster, og kan dermed kalde sig blomsterdekoratør.
"Det har været en lang rejse, men det har været det hele vær," fortæller Charlotte Cording.
Som led i fagprøven, der afslutter hendes uddannelse, sætter hun fokus på kirkegårdspynt og -dekorationer.
"Det er en dekoration med mange følelser der lægges ud til de kære, som vi har mistet og gerne vil mindes med en lille blomst, dekoration eller kors."