Fortsæt til indhold

Hyggeligt julemarked i Augustenborg

Stort julemarked i Augustenborg på lørdag med besøg af julemanden

Arkiv
Arkiv

Der er lagt op til ægte julehygge og gode tilbud, når der holdes julemarked i Augustenborg på lørdag den 29. november.
I år finder julemarked sted på parkeringspladsen på Storegade i Augustenborg, hvor der er sat et stort telt op.
I de opstillede boder kan man købe juledekorationer, julepynt, julegaver og meget andet. Man kan naturligvis også få stillet både tørst og sult med bl.a. øl og pølser.

Mød julemanden

Arrangørerne lover også, at selveste julemanden kommer forbi og deler godteposer ud til artige børn.
De lokale spejdere sælger juletræer ved markedet, og derudover kan man møde Det Gamle Snedkeri, fiskemanden samt mange andre udstillere.
Man kan også deltage i tombolaen, hvor overskuddet går til byens julebelysning.
Julemarkedet arrangeres af Augustenborg Erhvervsforening.