Fortsæt til indhold

Mukuba og Buttenschøn underholdt på Marbækskolen

Arkiv
Arkiv

Skibby De yngste elever på Marbækskolen fik en oplevelse udover det sædvanlige, da den dansk-zambiske musiker Karen Mukupa kiggede forbi mandag formiddag. Besøget var en del af Børnenes U-landskalender, som i år går til et stort Plan-projekt i Zambia. Musiker Karen Mukupa er ikke bare født i Zambia, hun har stadig familie i landet og kender det indgående gennem talrige rejser. Derfor er hun også den perfekte ambassadør, når hun på vegne af Plan Danmark besøger skoler rundt om i landet. ”Jeg håber, at foredragene kan lære danske skoleelever, at afrikanske børn er seje og stærke. Der er faktisk ikke forskel på danske børn og børn i ulandene. De leger og drømmer om det samme – det er bare mulighederne, der er forskellige, “ siger Mukuba. Hun rejste i foråret til Zambia sammen med musikkollegaen Thomas Buttenschøn, hvor de besøgte Plans projekter i landet. Her indsamlede de materiale til de i alt 80 foredrag landet over, hvor eleverne på bla Marbækskolen skulle synge zambiske børnesange.

Foto: Steen Westh
Foto: Steen Westh
Foto:Steen Westh