Fortsæt til indhold

Snigpremiere på ny Audi i Fredericia

Audi Fredericia var fyldt med bilinteresserede, da forretningen havde snigpremiere på den nye Audi TT

Arkiv
Arkiv

Over 170 indbudte gæster fra Jylland og Fyn mødte op, da Audi Fredericias bilhus på Kogens Kvarter dannede rammerne for snigpremieren på nye Audi TT. Her blev gæsterne præsenteret for den nye model og budt på tapas fra den lokale Café Fic alt imens, at de kunne opleve en række oplæg om livsstil og design. Og for at sætte den helt rigtige stemning kiggede Burhan G også forbi.
“Det er ikke hver dag, at vi her i Fredericia får muligheden for at afholde en snigpremiere på en ny generation af den populære Audi TT, så det skal selvfølgelig ske med stil. Udover en præsentation af den nye sportsvogn, så havde vi en række spændende indlæg, hvor den røde tråd var sjæl, design og innovation – ligesom bilen,” siger Kim Sørensen, direktør hos Audi Fredericia.
Efter Audis præsentation af den nye TT-model gik stjernedesigneren David Andersen på scenen med et oplæg om design og mænd med jakkesæt. Det danske designikon blev afløst af den Christian Bitz, der i 20 minutter gav smagsprøver fra sit nye show, Uperfekt. Herefter gik Oris på scenen og præsenterede de sidste nye ure, som ur-producenten har udviklet og designet i samarbejde med Audi. Hele aftenen blev bundet sammen af Pernille Aalund.