Historien om et mesterværk

Den esbjergensiske kunstner Hans Tyrrestrup er manden i centrum tirsdag aften, når man fejrer hans 70-års fødselsdag. Men Hans kommer også til at stå i centrum netop dér, hvor en af hans egne kunstneriske tinder befinder sig, nemlig den store koncertsal på Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg.
“Ja, det er vel mit sixtinske kapel. Det var en meget stemningsfuld og kunstnerisk krævende udviklingsproces. Men jeg husker det som et smukt samarbejde med blandt andet husets ansatte, og i dag betragter jeg lidt konservatoriet som mit andet andet hjem,” fortæller Hans Tyrrestrup.

Var lige ved lukke

For at finde historien om tilblivelsen af koncertsalens flotte kasetteloft og Hans Tyrrestrups 22 friseagtige oliemalerier, der hænger langs rosetloftet, må vi tilbage i tiden sammen med Axel Momme. Manden, der er hovedmand og drivkræften bag Esbjergs - og formentlig Danmarks - smukkeste konservatorium.
“Hans og Jeg havde undervist sammen på Varde Gymnasium tilbage i begyndelsen af 70'erne. Senere flyttede min kone Ellen og jeg til Aarhus, og vi tabte lidt kontakten, men til en af mine fødselsdage i starten af 80'erne ville hun forære mig et billede. Så hun tog 'hjem' til Hans for at finde et billede,” husker Axel.
Det med billedet og Hans vender vi tilbage til. Først må vi lige kort finde ud af, hvordan konservatoriet i Kirkegade egentlig kom til verden. Det begyndte med en - næsten - lukning af det gamle konservatorie i Islandsgade.
“Jeg blev ringet op en tidlig morgen i 1987 af en journalist, der spurgte, hvad jeg sagde til, at konservatoriet skulle lukkes. Jeg troede i lang tid, han lavede sjov, for jeg vidste intet. Men den var god nok,” reflekterer Momme og fortsætter:
“Det var bestemt fra Christiansborg, hvor man mente at fem konservatorier var ét for mange. Nu skulle der arbejdes hurtigt, så jeg ringede til samtlige regionspolitikere, og dem jeg ikke kunne få fat i, kørte jeg hjem til for at smide en skrivelse i deres brevsprække. Ved midnatstid var jeg færdig, og det endte med, at vi fik reddet stedet.”

Skulle skabe et unikt sted

Den ubehagelige overraskelse satte sig i Axel Momme, der besluttede, at det skulle være slut med at sidde til leje.
“Det skulle sgu ikke være så let at dreje nøglen om på os”, erindrer Axel Momme.
“Der kom den vestjyske stædighed op i mig. Så jeg sagde til mig selv og mine kollegaer, at vi skulle have vores eget sted, og det skulle være det flotteste i landet. Det skulle være unikt på alle måder. Det var jo måske lidt naive mål, men det kan sommetider godt svare sig at tænke stort, for de er næsten alle blevet til noget i dag,” griner Axel Momme, der efter flere besøg så lyset i det gamle elværk i Kirkegade.
Herefter fulgte megen slid med at få skrabet midler sammen, men en velvillig fuldmægtig fra Kulturministeriet og en masse gode lokale kræfter gjorde det muligt. Og også borgmester Johnny Søtrup var til at handle med. Sådan da.
“Johnny ville have 5 millioner kroner. Jeg sagde, jeg ville give 1 krone og fortalte vidt og bredt om, hvordan det her ville bevare arbejdspladser i byen og så videre. Efter en halv time gav vi hinanden håndslag på en pris på 2,5 millioner kroner,” husker Axel Momme, der selv besøgte konservatoriet hver eneste dag under byggeriet. Og her er det Hans Tyrrestrup kommer ind i billedet.

Få skønhed ud af kaos

Det flotte buede loft med kasetter i den gamle turbinehal stod allerede dengang helt hvidt, og ingen havde tænkt på udsmykning hverken i loftet eller langs siderne.
Men så huskede Ellen på Hans og det maleri, hun havde købt til Axels fødselsdag, og spurgte, om det ikke var en idé, at spørge Hans Tyrrestrup om at udsmykke det?
“Ja Ellen kan vist siges at være min muse,” griner Hans Tyrrestrup og fortsætter:
“Jeg havde jo været med nede og se det, dengang hvor det blot var en ruin i Kirkegade. Men jeg kan huske, at jeg tænkte, at der her var en mulighed for at få skønhed ud af kaos. Der var det, der udfordrede mig, og det er den opgave, der har haft størst betydning for min kunstneriske udvikling,” siger Hans Tyrrestrup.

“Nu laver I fandme ik’ om”

Axel Momme gav Tyrrestrup “frie hænder”, og kunsteneren studerede loftet indgående og etablerede atelier i konservatoriets lille sal under arbejdet. Tyrrestrup havde imidlertid ikke tage højde for, at Axel Momme, sammen med arkitekter og andet godtfolk, rendte rundt og lagde nye planer hele tiden. Så da Tyrrestrup kom ind for at arbejde en sen aften kunne han se, at der stod en stige midt i koncertsalen, og at der var malet på to af kasetterne,
“Nu laver I fandme ik' om igen,” udbryder Axel Momme med et grin, da han erindrer Tyrrestrups første reaktion i telefonen.
Axel Momme og arkitekterne havde ved en pludselig indskydelse tænkt på, hvordan kasetteloftet mon ville se ud med farver. Inspireret af blandt andet Gylptoteket i København.
“Århh, det klarer du nok,” mindes Axel Momme at have svaret Tyrrestrup, der måtte se selvsamme Momme bestemme, at kasetteloftet skulle dekoreres med italiensk rød samt guldstafferinger, hvilket stillede store udfordringer til farvesammensætningen i Tyrrestrups malerier, der også alle bærer en smule guld i sig.

Samarbejde med Bernstein

I 1998 stod Esbjergs nye konservatorium klar til indvielse, og dermed også Hans Tyrrestrups små mesterværker, som han kaldte Nocturner. Titlen refererer til 'natmusik' eller det ekspressive, romantiske musikstykke, som Tyrrestrup selv holder meget af.
“Desuden arbejdede jeg meget om natten. Her var der ro for håndværkere, ligesom stemningen er en anden,” fortæller Hans Tyrrestrup, der besluttede, at for at værkerne ikke skulle blegne helt ved siden af det farvestrålende røde loft, måtte der benyttes en komplementær mørkeblå farve, som går igen i alle malerierne, og derved spiller sammen med loftet frem for at skabe kontraster.
Den dybe blå farve betyder desuden, at malerierne ligner vinduer ud til nattehimlen, hvor alverdens væsener synes at danse og svæve forbi.
Èn af dem, der også var med til indvielsen i 1998, er Hans Tyrrestrups mangeårige sparringspartner Marc Bernstein, der er koordinator på Syddansk Musikkonservatorium.
“Det er simpelthen sådan en dragende sal. Hans' malerier bliver man aldrig træt af at se på, og jeg siger tit til de studerende; “get your asses in there”, så de kan nyde, hvor smukt det er,” lyder det fra den Brooklyn-fødte saxofonist og underviser.
70-års fødselaren Hans Tyrrestrup og Marc Bernstein har også sammen lavet kunst de senere år, blandt andet med projektet “Our Colours” hvor Hans maler, mens Marc spiller improviseret musik imens. Det er der blandt andet kommet en kortfilm og spændende kompositioner ud af. Både malerisk og musikalsk.
“Vi bliver inspireret af hinanden og i arbejdet med tværfagligheden. Vi arbejder rigtig meget med lag i vores arbejde. Lag på lag på lag,” fortæller Marc Bernstein, mens Hans Tyrrestrup siger:
“Det er ligesom to genrer, der befrugter hinanden. Men det er også en slags kunstnerisk dialog på et højere niveau, som føjer noget til den teknik, vi nu selv kan.”

Det blev noget helt unikt

Når Hans Tyrrestrup fejres tirsdag aften, vil Axel Momme være konferencier, mens Marc Bernstein vil give musikalske smagsprøver på deres fælles projekt.
Til at danne ramme om det hele og ikke mindst Hans Tyrrestrup, står koncertsalen, der blandt andet hævdes at være blandt Europas bedste til kammermusik.
En sal, der i tidernes morgen var en turbinehal, siden en sand ruin og i dag en sand fryd for musikere, musikelskere samt historie- kunst- og arkitekturinteresserede, der alle - ud fra hver deres indfaldsvinkel - formentlig kan enes om, at det storslåede kassetteloft med Tyrrestrups nocturner hængede langs siderne, ganske enkelt bare er noget helt unikt.
Præcis, som det skulle være.