Fortsæt til indhold

Send os dit overskæg

Arkiv
Arkiv

MO – hvad for noget? Ja, vi er godt i gang med november måned, og her hører man ganske ofte ordet Movember blive nævnt samtidig med, at man kan opleve mænd omkring sig gro mere eller mindre heldige moustacher. Men hvad betyder det Movember egentlig?
I 2004 grundlagdes Movember-bevægelsen for at bryde tabu og støtte op om mænds helbred, og samtidigt påbegyndte man indsamling til forskningsprojekter inden for prostata- og testikelcancer. Bevægelsens formål var at få sat fokus på mænds helbred med et glimt i øjet og en veltrimmet moustache. Movember, der kører fra 1. – 30. november, har bredt sig og bliver i dag bakket fra mange steder.
Lokalavisen Esbjerg og The Body Shop i Kongensgade bakker også op om Movember, og derfor sætter vi nu en konkurrence i gang. Send os dit bedste Movember billede senest søndag den 30. november kl. 15.00 på red-esb@lokalavisen.dk, så deltager du i konkurrencen om lækre herreprodukter fra The Body Shop.
Til vinderen er der en Maca Root Shave cream, en shaving brush, en White musk for men EDT, en White musk aftershave balm samt en White musk anti-perspirant deodorant til en samlet værdi af 655 kr.
Alle der indsender et billede accepterer automatisk, at Lokalavisen Esbjerg kan bruge billedet i avisen og digitalt.