Fortsæt til indhold

Kaospiloter sætter gang i ungehus

Arkiv
Jeppe Rafn

Fem kaospiloter fra kaospilotuddannelsen i Aarhus er rykket ind i Vejles nye ungehus 'Værket' på adressen Ved Vandværket 1. Kaospiloterne er i ungehuset det meste af november, hvor de som en del af deres eksamensprojekt vil være med til at sætte gang i huset.
“Vores opgave er at kigge på, hvordan vi kan få flere segmenter af de unge i Vejle til at benytte sig af mulighederne i ungehuset. Vi er her ikke for at fortælle, hvordan tingene skal gøres, men derimod vil vi sammen med de unge og de kulturelle ungdomsforeninger prøve at løse de udfordringer, de står overfor, igennem workshops, dialog og samarbejde. Vi ser en ungdom i Vejle med et kæmpe potentiale for kreationer og ideer,” siger kaospiloten Niklas Wriedt, der kommer fra Vejle, i en pressemeddelelse.
Ungehuset er åbent mandag – torsdag klokken 14-18 og fredag klokken 14-23. Ønsker man at bruge huset udenfor normal åbningstid, skal man kontakte brugerrådet på facebook eller ungekulturkonsulent Jens Erik Samuelsen på 20 42 60 84. Du kan læse mere på ungehus.vejle.dk.