Fortsæt til indhold

Få smag for julens øl

Arkiv
Af Svend Mikael Larsen

Fra vikingetiden og langt op i 1500-tallet var 'At drikke jul' det faste udtryk for at fejre jul i Danmark. Det fortæller Danske Ølentusiaster Aabenraa, som holder juleøls smagning på lørdag den 22. november kl. 19.00 i Nygadehuset i Aabenraa.
Ølentusaisterne fortæller, at alene de danske bryggerier er i år kommet med langt over 100 forskellige juleøl. Så udvalget er stort, og der er noget for enhver smag. Ølsmagningen skal hjælpe deltagerne til at træffe det rigtige øl-valg, og til det formål har man indkøbt en række spændende og meget forskellige danske og enkelte udenlandske juleøl, som bliver præsenteret ved den traditionelle juleøls smagning.
Ud over at smage på øllene afholder også den den traditionelle julequiz, hvor gevinsterne er de øl, der blev tilovers ved årets smagninger.
Der er plads til 30 deltagere. Bindende tilmelding til smagningen sker efter først-til-mølle princippet til Helge Beierholm Hansen på mail helge.beierholm@ale.dk eller på tlf. 2722 5212. Prisen er 150 kroner.