Fortsæt til indhold

20'ernes Berlin i Café Alsion

Arkiv
Arkiv

Cafe Alsion vil klinge som 20'ernes Berlin, når Kopenhagen Kabarett på lørdag den 22. november kl. 14 leverer årets sidste omgang Solisterier i Sønderborg.
Kopenhagen Kabarett har gennem de sidste 10 år etableret sig som Danmarks kabaretensemble med hovedvægt på mellemkrigstidens tyske repertoire. Kvartetten bestående af Jacob Heide Madsen, Kasper Højby Nielsen, Henrik Lund Petersen og Jakob Soelberg kredser om Comedian Harmonist' sange.
Solisterier, der er et samarbejde mellem Sønderborg Kommune, Cafe Alsion og Dansk Solistforbund, er et publikumskært gratis-arrangement, der som minimum tiltrækker 400-500 interesserede per gang.
Der er gratis entre.