Tager hul på de næste 30 år
Musik og Teaterhøjskolen i Toftlund fejrer sit 30 års jubilæum med et brag af en festival
I 30 år har kreativiteten indenfor musik og teater blomstret på Musik og Teaterhøjskolen i Toftlund - derfor fejres jubilæet med intet mindre end et brag af en festival.
Startskuddet lyder fredag den 21. november klokken 15, hvor festivalen skydes i gang med en sang-marathon, der gerne skulle ende med at sætte en ny rekord i Guinness-rekord.
I dagene den 21. - 24. november vil der løbende være events på højskolen, som kulminerer lørdag aften, hvor det prisbelønnede danske band The Ecletic Moniker indtager scenen klokken 20.
Mandag den 24. november klokken 17 rundes festivallen og jubilæet af med en reception, hvor alle er velkomne og fejre 30 stærke år.
Se hele jubilæumsprogrammet på www.musikogteater.dk