Fortsæt til indhold

Lys, godter og gløgg i Kr.Hyllinge

Juletræstændingen i Kr.Hyllinge trak halvandet hundrede borgere til byen

Arkiv
Af Birgitte Masson

Lørdag eftermiddag blev det for alvor jul i Kr.Hyllinge. For med hjælp af borgmester i Lejre Mette Thouborg (SF) og takket være Kr.Hyllinge Byforum lykkedes det at skaffe træ, lys, mundgodt og underholdning, og anført at borgmesteren, kunne byens børn hjælpe til med at tænde de mange lys på træet.
“Det er første gang Kr.Hyllinge Byforum står bag juletræstændingen i byen. Vi blev jo først stiftet sidste forår. Men det er absolut noget vi vil gentage til næste år. Det var rigtig hyggeligt og sjovt,” siger formand for Kr.Hyllinge Byforum Jesper Tauby til Lokalavisen.
Arrangementet lagde ud med underholdning af Holbæk Garden, efterfulgt af borgmesteren, der, udklædt som julemand, ankom på en ladcykel. Herefter var der gløgg, æbleskiver og ikke mindst godteposer til børnene.