Fortsæt til indhold

Ny bedemand åbner i Esbjerg

Efter tre år som bedemand i Bramming, åbner Helle Fyhn forretning i Esbjerg

Arkiv
Louise Ritter

I lang tid har hun kørt frem og tilbage fra kontoret i Bramming, for der har længe været flittigt bud efter Helle Fyhn og hendes bedemandsforretning i Esbjerg. Det har hun nu taget konsekvensen af, og ganske snart åbner hun dørene til sin nye bedemandsforretning i Nørregade 82.
“Jeg har længe haft en del at lave i Esbjerg. De pårørende har været villige til at køre til Bramming til en samtale, og mange ældre har taget turen for at få lavet 'Den sidste vilje. Dem kan jeg bedre servicere ved også at have kontor i Esbjerg,” siger Helle Fyhn.

Noget med mennesker

Byens nye bedemand har tre års erfaring. Inden Helle Fyhn slog ind på den vej, arbejdede hun som sygeplejerske i 25 år.
“Jeg nærmede mig 50 år, og tænkte, at skulle der ske noget andet, så skulle det til at være. Og jeg vidste, at det skulle være noget med mennesker, for det er jo det, jeg kan,” siger Helle Fyhn, der efter en praktikperiode hos en bedemand slet ikke var i tvivl om, at det var den vej hun skulle.
“Det er et fantastisk job! Jeg ved godt, at det lyder mærkeligt i manges ører, mens det er det. Man skal selvfølgelig kunne rumme døde mennesker og mennesker i sorg, men man får simpelthen så meget igen fra de pårørende,” siger Helle Fyhn, der i sit bedemandsarbejde fortsat trækker meget på sin store sygeplejeerfaring.
“Arbejdet ligger faktisk meget op ad hinanden. Som sygeplejerske såvel som bedemand drager man omsorg for det mennesker, der er sovet ind samt for de pårørende.”
Helle Fyhn vil fortsat også have forretning i Bramming.