Fortsæt til indhold

Pynter huset med 180.000 julelys

Arkiv
Arkiv

Julen nærmer sig og det betyder julehygge og julelys. Og julelys er der er nok af på Sonnesvej 6 i Fredericia.
Igen i år stråler ”Julehuset”, og i år er der julelys-rekord. 180.000 julelys er der monteret på huset på Sonnesvej. Det er 60.000 flere lys end de sidste par år.
Fra starten af september er der blevet arbejdet på huset. Lyskæder er sat på plads, søm er banket i, brædder er rettet til og stikdåser er sikret. Alt er klar til den store aften, hvor det hele bliver tændt for offentligheden. Det er søndag den 23. november klokken 16.30.
Fredericiainfo.dk har været så flinke at sponsorere 50 juleposer med frugt og julesnolder, som vil blive delt ud til de første 50 børn.
Julebelysningen vil være tændt fra den 23. november - og hver dag frem til jul fra klokken 16.30 til 21.00.