Jul i havekredsen
Arkiv
Padborg Havekreds inviterer onsdag den 26. november kl. 19.30 til inspirationsaften på Bov Bibliotek med Kirsten Jørgensen fra Holballe. Denne aften drejer det sig om advents- og juledekorationer.
Kirsten vil vise, hvordan man fremstiller dørdekorationer, adventsdekorationer, ting til julebordet, ideer til værtindegaver og meget mere.
Kirsten bruger meget ting fra haven i sine dekorationer som mos, kogler og andre rustikke ting. Undervejs vil hun vise nogle af de små finesser, der gør tingene rigtigt spændende.
De fremstillede ting vil blive bortloddet ved amerikansk lotteri.
Adgangsbilletten inkluderer aftenkaffen, og både medlemmer og ikke medlemmer er velkomne.