Fortsæt til indhold

Har du set min flotte sæbekassebil?

Arkiv
Arkiv

Sæbekassebiler, sovesofaer i lange baner og andre gode historier - Lokalhistorisk Kalender 2015 fra Vejle Stadsarkiv er atter i handlen.
I 2015 vil du i februar kunne læse om møbelfabrikken Dantos, der producerede sovesofaer i lange baner til de små lejligheder i byerne.
Mens der i april fortælles om renoveringen af Nørretorv og opførelsen af "Borgmesterens badekar", der sprøjtede flere millioner liter rent drikkevand ned i afløbet.
I juli kan du læse historien om kvindevalgretsforeningen og i november følger vi byens modige unger, der drøner ned ad Tirsbæk Strandvej i sæbekassebiler.
Lokalhistorisk Kalender 2015 kan købes hos byens boghandlere, i udvalgte kiosker og på Vejle Stadsarkiv, Vedelsgade 17. Prisen for kalenderen er 125 kr.