Fortsæt til indhold

Velgjørenheds Selskabet støtter Broen Køge

Arkiv
Per Møller

KØGE: Torsdag eftermiddag modtog Broen Køge, repræsenteret ved bestyrelsesmedlem Peter Poulsen, en check på kr. 5.000 fra Det Borgerlige Velgjørenheds Selskab af 1839 i Køge - som var repræsenteret af advokat Claes Lagerbon Jensen fra Advodan Køge.
Broen Køge - som er en ud af 20 afdelinger i hele landet - har som formål at støtte udsatte børn med kontingenter og udstyr til idræt- eller andre fritidsaktiviteter.
Målet er at få socialt udsatte børn og unge ud blandt andre børn, hvor de kan være en del af et positivt fællesskab og spejle sig i voksne rollemodeller og dermed få nogle succesoplevelser og en styrket tro på sig selv.
Broen ønsker at hjælpe børn fra ressourcesvage familier - det kan være enlige mødre/fædre, sygdomsramte familier og familier med sociale problemer, hvor familiens situation betyder, at barnet ikke har mulighed for at deltage i et aktivt fritidsliv sammen med andre børn eller unge og positive voksne rollemodeller.