Fire guldmedaljer til Køge Judoklub
- ved internationalt stævne i Hillerød.
KAMPSPORT: Der var fire velfortjente guldmedaljer til tre af Køge Judoklubs dygtige kæmpere ved Hillerød internationale cup med fin deltagelse fra flere nordiske og andre europæiske lande.
Daniel Tatari er egentlig fra Tjekkiet, hvor han har dyrket judo i mange år. Mens han er gæst i Danmark og går på Køge Handelsskole, holder han sin judo ved lige i Køge Judoklub.
Daniel Tatari kæmpede i U/21 -66 kg og havde nogle meget flotte og overbevisende kampe. Han vandt blandt andet guldet over den regerende danske mester, som han kastede til ippon - fuld point.
Emilie Løvenstein Vegeberg vandt guldmedalje endda i en vægtklasse over hendes normale U/21 -57 kg. Med i hendes vægtklasse var bl.a. en svensker som i år var blevet nr. 7 til ungdoms OL. Alle kampe blev vundet med ippon med både flot kast og ne-wasa - gulvkamp.
Sidst men ikke mindst klarede Isabella Lauritsen også guldmedaljer i både i -52 kg. og -57 kg. i U/15. Isabella Lauritsen kæmpede rigtig god judo og viste, at hun havde overblikket og konditionen gennem flere kampe i begge vægtklasser, hvilket tyder godt for fremtiden.
Endvidere var Mathias Ingleby med som dommer, hvilket han nu har praktiseret i to år.
pm