Fortsæt til indhold

Juleklassisker som ballet kommer til Sønderborg

Nøddesbo Præstegård i ny ballet-version opføres på Sønderborg Teater

Arkiv
Arkiv

Nøddesbo Præstegaard er en af landets mest eleskede julefortællinger, og nu kan den opleves i en ny version i Sønderborg.
Det er Peter Schaufuss Balletten, der gør Nøddebo Præstegaard til familieforestilling med indhold for alle generationer – ligesom romanen, komedien og tre filmatiseringer
Peter Schaufuss har skabt en ny dansk juleballet over klassikeren, og Sønderborg Teaterforening præsenterer forestillingen mandag den 8. december kl. 18.30 i Koncertsalen Alsion. Tidspunktet er valgt, så familier med børn også har mulighed for at se den.
Historien om Nøddebo Præstegård er den velkendte om de tre brødre, der forelsker sig i to kønne døtre i den præstegård, hvor de skal holde jul. Historien er over 150 år gammel, var oprindelig en roman og blev senere omskabt til en vaudeville. Den er filmatiseret flere gange og teaterudgaven har været opført på københavnske teatre år efter år som en fast juletradition. Balletudgaven viser respekt over for vaudevillens traditioner og bruger blandt andet Hartmanns stemningsfulde sang ”Børn og voksne i kærlig krans”. Der bliver masser af sne, snemænd, tryllerier, nisser og juletræshygge - men også nutidig musik.
Billetter kan købes på www.sonderborgteaterforening.dk eller på telefon 76 34 00 28.