Mette på handelsskolen
Mette Gjerskov (S), der er valgt til Folketinget i Roskilde-kredsen, har besøgt handelskolen ved Maglegårdsvej for at høre om, hvordan uddannelsen virker i praksis. Det var et af hendes såkaldte ‘lytte-møder’ hvor hun tager rundt i Roskilde og møder forskellige mennesker, der kan fortælle, hvad der foregår. - Både elever, lærere og ledelsen på skolen har taget godt imod regeringens seneste forslag, som skal have både kvaliteten og prestigen i de faglige erhvervsuddannelser, fortæller Gjerskov. - På den måde er det godt, at der nu skal stilles karakterkrav til eleverne, men nogle var også bekymrede for, hvad der skal ske med dem, som ikke kan komme ind. På Roskilde Handelsskole mødte Mette Gjerskov også en af sine tidligere praktikanter Burak, som var hos hende på Christiansborg, da han gik i folkeskolen. - For mig var det en fornøjelse at se Burak igen og opleve, hvordan han deltog i debatten i sin klasse. Jeg glæder mig altid, når det går godt for en af ‘mine’ praktikanter. Han er godt i vej, forklarede Mette Gjerskov efter besøget.