Dagbog fra den nye folkeskole

Mens de voksne danskerne stadig diskuterer den nye skolereform, har børnene for længst vænnet sig til den. Faktisk er jeg forbløffet over, hvor hurtigt de accepterede at skulle gå i skole på en helt anden måde.
Selvfølgelig er der dem, som klager over de lange skoledage. Tredje klasse på Absalons Skole holder sig bestemt ikke tilbage, men de tilføjer også, at det faktisk er dejligt at have tid til at fordybe sig, at der er mere tid til direkte kontakt med lærerne og pædagogerne og ikke at forglemme: Fagene bliver mere interessante.

Pauserne er også rare. Så kan man rende rundt på legepladsen, og når timerne genoptages, er koncentrationen større. De konflikter, som måtte være der, bliver løst, og så er det i gang med at fordybe sig i et nyt emne.
Jo, jeg kan se trætte børn klokken to, men jeg ser også glade børn, som har oplevet den tilfredsstillelse det er, når dagen har beriget dem med ny erfaring.

Jeg hedder Domenico Maressa, bliver kaldt Mimmo og har arbejdet som pædagog i Roskilde Kommune siden 1993. Jeg har været på Absalons Skole siden 1999 og har i årevis tænkt på, at det ville være genialt, hvis lærere og pædagoger kunne arbejde sammen i klassen. Det ville være en gevinst for børnene, fordi undervisningen bliver mere helstøbt.
Nu gør skolereformen det muligt, og jeg er glad for, at mine kolleger har samlet handsken op, og at vi er med til at gøre skoledagen mere interessant ved at stimulere børnenes nysgerrighed og til at være mere aktive i de aktiviteter, som vi tilbyder som supplement til undervisningen.

Da tredje klasse havde om stenalderen, blev der produceret både stenalderøkser og stenaldersmykker.
Nu går det løs med at filme i mediefag. Og der kommer helt sikkert mere, som gør, at lærdom ikke alene bygger på teori, men også den erfaring, som gør verden større.