Fortsæt til indhold

Bestialsk mord for retten

45-årig anklaget for drab og grov vold

Arkiv
Arkiv

I oktober 2013 blev en kvinde myrdet i Veddelev ved, at hun fik sprøjtet fugeskum i mund og hals, så hun blev kvalt. En 45-årig mand sidder varetægtsfængslet for drabet. Sagen kommer for et nævningeting i Retten i Roskilde torsdag 20. november.
I følge anklageskriftet forsøgte den 45-årige mand at skjule sin forbrydelse ved at pakke den dræbte kvinde ind i plastic og derefter dumpe hende i en container på en affaldsplads i Ølstykke. Han forsøgte også at brænde kvindens lejlighed i Ballerup af. Det skete ved at hælde mad- og motorolie ud i lejligheden, og efterlade en tændt kogeplade. Før han forlod lejligheden, tog han flere af kvindens ting med sig.
Hvorfor den 45-årige kvalte kvinden fremgår ikke af anklageskriftet.
Manden er også anklaget for et andet voldsforhold, hvor han havde sprayet en mand ved øjnene med maling og derefter forsøgt at slå ham ned med en spade. Den overfaldne mand fik flyttet sig så meget, at spaden ikke ramte hovedet men kun skinnebenet. Da manden søgte ly i sin bil, smadrede den 45-årige en siderude med spaden. Dette overfald fandt sted få dage før drabet på kvinden.
Den 45-årige er også tiltalt for at have snydt sig til 437.000 kroner fra en anden mands bankkonto.
ja-