Fortsæt til indhold

Udkants-iværksætter fra Nymindegab klar til kamp

Iværksætteriet spirer i udkantsdanmark eller nærmere i Nymindegab

Arkiv
Kim Schou

I Nymindegab har Mike B. Stage lige startet sin nye virksomhed.
Foodzite.dk skal tage konkurrencen op med de store isenkræmmere på nettet og sælge danske designprodukter til hele Danmark og senere hen hele Europa.
Det var ikke den oprindelige tanke bag Foodzite.dk, der tidligere har været en blog hvor Mike skrev indlæg om restauranter, gourmet og andre nyheder i den samme kategori. Nu er projektet blevet startet forfra med et bedre grundlag for økonomisk success.
Denne gang har Mike fået en mentor der skal hjælpe ham på rette spor og få en klar online strategi der virker. "For mig er det vigtigt at have en partner, eller mentor, som er helt sikker på hvad han eller hun laver, så derfor har jeg valgt at få en mentor som har rigtig meget erfaringen inden for online virksomheder og allerede i startfasen har han givet mig mere end jeg havde råd til at købe for penge," fortæller Mike B. Stage, som tidligere har gået på Varde Handelsskole og Handelsgymnasium.

Uddannet kok

Mike er uddannet kok med topkarakterer og har altid haft en stor interesse for gourmet og sammensætningen med vin. På trods af Mikes uddannelse er drømmen om at drive sin egen virksomhed det der for alvor brænder igennem hos ham.
"Min svigerfar driver den kro, jeg arbejder på og det har betydet rigtig meget at have en at se op til".
Den unge iværksætter har allerede nu kunder der dagligt handler online og har noget at skulle bevise overfor et marked der er vant til hyldepladser i fysiske butikker.
"Det er mit fokus, at få etableret et samarbejde med de største brands, det betyder, at jeg må overbevise de forskellige mærker om, at jeg kan udstille deres produkter lige så flot på nettet, som jeg ville kunne i en butik."
På nuværende tidspunkt vil Mike ikke afvise idéen om på et tidspunkt at åbne en butik.
"De andre er startet med en butik i hver by og er derefter gået på nettet, jeg tager det den omvendte vej," siger Mike med et glimt i øjet.
Allerede på nuværende tidspunkt er flere venner og familie ansat for at kunne hjælpe med travlheden i virksomheden, men Mike får endnu ikke selv løn.
Planen er at Mike skal kunne leve af Foodzite.dk i slutningen af 2015, men vil ikke udbetale løn til sig selv før det er absolut nødvendigt - pengene investeres i virksomhedens vækst.
Læs mere på www.foodzite.dk