400 til fest i Over Jerstal
Tradition: Forældrene til børnene på Over Jerstal Skole bakker op omkring skolefesten
Godt 400 mennesker var forleden samlet til skolefest i Over Jerstal.
"I en tid med mange forandringer er det vigtigt også at holde fast i nogle af traditionerne. En af de gode traditioner er i Over Jerstal den årlige skolefest," siger viceskoleinspektør Tomas Duelund.
"Aftenenens hovedbegivenhed var 5. årgangs fantastiske opførsel af Ronja Røverdatter. Sang og drama med et snært af magi tryllebandt forsamlingen. Tilskuerne var forinden blevet varmet godt op af 0. årgang, der med charme sang tre sange. Den ene var endda en gospel på engelsk," siger han.
Efter optrædenerne var der markedsplads med boder, som børnene kunne prøve, i gymnastiksalen, mens forældrene hyggede sig med kaffe, snak og godt fællesskab.
"Vi siger tak for den kæmpe opbakning, også fra forældrenes side," slutter viceskoleinspektøren.