Fortsæt til indhold

Skær det ud i pap - byg en billedbog

Årets sidste workshop hos Køge Billedskole

Arkiv
Arkiv

WORKSHOP: Skær det ud i pap, klip i papiret og mal dine motiver. Kom til gratis workshop og lav din egen, skæve billedbog.
Sådan lyder invitationen fra Køge Billedskole, som lørdag den 29. november afholder årets sidste workshop.
Her kan børnene prøve kræfter med at skabe deres egen billedbog. Måske som julegave, måske til egen fornøjelse.
- Vi skal arbejde med pap, papir, maling og tuscher og skabe tegninger, motiver og udtryk, som kan indgå som en del af barnets egen, skæve billedbog. Det er her, man kan skabe sin helt egen, personlige fortælling - med alt fra fantasifulde figurer, der ligner dyr eller overtroiske væsener, til portrætter af egen familie. Fantasien kan få frit løb her, siger Carina Zunino, billedkunstner på workshoppen.
På workshoppen vil alle kunne få hjælp, vejledning og god inspiration til deres egen billedbog. Det er en chance for at lave en finurlig, fin og fantastisk anderledes billedbog – og i øvrigt skabe et kært minde fra barndomsårene.

Sidste chance i år

Dette er årets sidste billedskole og dermed slutter rækken af kreative værksteder hos Køge Billedskole, som har været gennemført i 2014. Næste år planlægges en ny omgang af workshops.
- Vi får mange positive kommentarer om vores kreative værksteder – og børnene nyder at kunne folde sig ud kreativt med god hjælp fra en af kunstnerne hos Køge Billedskole, siger Siv Raun Andersen fra Køge Kyst, der er samarbejdspartner på arrangementerne.
Vil du også prøve at bygge din egen, skæve billedbog, så er det bare at møde op til workshoppen lørdag den 29. november kl. 13-17 i Gule Hal, Strandpromenaden 1 i Køge.
Arrangementet er gratis for alle og kræver ingen forudgående tilmelding. Det er også muligt at skate i Gule Hals skaterhal samme dag kl. 12-18.
Køge Billedskole er støttet af Køge Kyst for at fremme kulturen i området og skabe livet før byen.
pm