Vidne så noget i vandet
Politiet havde i dag en båd i vandet i Varde Å
Af Kim Schou
Et vidne tilkaldte i dag politiet med beskeden om, at hun havde set ryggen af en person i vandet ved omfartsvejens bro, vest for Varde.
"Vi havde derfor en båd i vandet mellem klokken 11 og 13, men fandt ikke noget, trods det vi findkæmmede et område fra broen ved Vardes vestlige udkant ud mod Janderup," fortæller stationsleder, Torben Kloster til Lokalavisen Varde.
"Vi fandt dog ikke noget og afblæste aktionen," slutter han.