146 ville op på Palæets vægge
Roskilde Åben viser 72 værker fra lørdag 22. november
Roskilde Kunstforenings årlige udstilling Roskilde Åben har stor tiltrækningskraft hos kunstnerne. Til 2014-udgaven havde 146 kunstnere indsendt i alt 570 værker. Helt så mange kan man dog ikke se på væggene i Kulturhuset Palæfløjen, når der er fernisering på udstillingen lørdag 22. november.
Udstillingen er censureret, så 34 kunstnere slap gennem med i alt 72 værker. Årets censorer var Christella Bamford, Per Weiss og Lars Ravn.
En række lokale kunstnere er kommet gennem nåleøjet, det gælder blandt andet Tale Øksendal, der er repræsenteret med en hel billedserie og Erik Schwarzbart med et enkelt billede.
Motivverden spænder bredt i de værker, som bliver udstillet, fra naturalistisk til abstrakt. Som tilskuer får man endda muligheden for at deltage i seksuelle aktiviteter, hvis man har lyst til at pille lidt ved et billede.
Udstillingen Roskilde Åben 2014 åbner lørdag 22. november klokken 12 til 16. Her er der mulighed for at hilse på en lang række af kunstnerne og overvære uddeling af udstillingens fem priser.
jp@roskildeavis.dk