Vold på bagsædet
Arkiv
På en køretur igennem Viby udviklede tingene sig tilsyneladende voldelig mellem to drenge. I hvert fald skal en 17-årig dreng for en dommer, fordi han er anklaget for at have banket løs på en anden dreng. Episoden fandt angiveligt sted 6. august, hvor de to drenge sad i en bil, der kørte igennem Viby. Af ukendte årsager skulle den 17-årige have både slået og sparket den anden dreng. Slagene ramte ifølge rettens papirer den anden i ansigtet. Tirsdag 25. november afgør Retten i Roskilde, hvilke konsekvenser sagen får.