Ballet for sønderjyske lattermuskler på tryk

Den politiske pølsemand og Glistrup-discipel, Kresten Poulsgaard, udødeliggjorde sig selv, da han sagde de bevingede ord:
“Danmark er et alt for lille sprogområde til at have sin egen ballet.”
Senere har han hævdet, at være fejlciteret, men det ændrer ikke ved at han rører ved et væsentligt spørgsmål:
Hvornår er man for lille et område til at have ret til egne ting?
Når man læser i årets satireskrift, Æ Rummelpot, kommer man hurtigt i tvivl om, hvorvidt Sønderjylland er Udkantsdanmark eller Omegnshamborg. Men man er heldigvis ikke i tvivl om, at vi helt sikkert er et stort nok balletområde til at have ikke blot vort eget sproch, men også vor egen humor.

Frygt eller ønsketænkning

Den sønderjyske identitetskrise skyldes ikke mindst den tidligere modtager af Æresrumlepotten, forfatter Erling Jepsen. Manden, der har sine rødder i slotsbyen Gram, men som lever som flygtning og indvandrer i hovedstadsområdet.
Manden har - et sted i grænselandet mellem alvor og ironi - foreslået, at sønderjyderne skal til urnerne og stemme sig “hjem” til Tyskland.
“Vi har aldrig haft det så godt som under tysk herredømme. Den gang gad de os, og de kunne se muligheder med os. Vi vil blive et “whiskybælte” nord for Hamborg,” lød det provokerende fra forfatteren.
Det har i den grad givet ekssønderjyden en plads i årets satireskrift. Et skrift, som nok skal afstedkomme et lille fnis og såmænd også et grin i ny og næ.

Lidt flere fadæser tak

Således beroliget må vi finde vore bekymringer et andet sted. Hvad med kilderne til al satiren i Rummelpotten - kan de løbe tør?
Mange lokalpolitikere har, traditionen tro, bidraget med adfærd og handlinger, der kvalificerer dem til at ende i den årlige satire-gabestok. Og skriftet rummer nogle ordentlige humør-gibbernakker, men indimellem er der altså lidt langt mellem snapsene i dette det 69. epos af Rummelpotten.
Bekymret bliver man især for den, ellers så sprudlende, kilde af sjov og spas, som kommer fra diverse sprogforviklinger som formidles i de lokale aviser. For en avismand er det hvert år herligt, at kunne grine af al det vås, som de andre skriver - og man sidder med kold sved på pandebrasken, indtil man får konstateret, om man selv er på listen over forvrøvlede sætninger. Her savner man noget i år. Niveauet af den slags fadæser er ganske enkelt for nedadgående. Og her må man stramme op. Ellers bliver det ganske enkelt for kedeligt at læse avis - og oplagstallene er lave nok i forvejen.

Det meste er på dansk

Heldigvis er vi store nok til at have vort eget satireskrift her i Sønderjylland, men vi er ikke for store til at dele.
Betænkningsfuldt er det meste i hæftet på dansk.