Fortsæt til indhold

Nye folk i ølentusiasternes bestyrelse

Rekord tilslutning til årsmødet som blev afholdt hos Bryghuset Braunstein

Arkiv
Arkiv

ÅRSMØDE: Danske Ølentusiaster, Køge Lokalafdeling, der er Danmarks 4. største lokalafdeling med 438 medlemmer, og som sammen med Hugo's i Køge, står bag Danmarks næststørste ølfestival, Køge Øldag, har netop afholdt ordinært årsmøde, og i år med rekorddeltagelse. Ikke mindre end 80 medlemmer mødte op på Køge havn hos Braunstein, hvor lokalafdelingen denne aften havde ”slået lejr”.
Et årsmøde kan virke kedeligt, men det er alt andet end kedeligt i Køge Lokalafdeling, hvor det udover et tilbageblik på de forgangne sæson, også er plads til at smage øl. Der var Braunstein i glassene under årsmødet og efterfølgende var der dækket op til en britisk smagning af noget af det bedste som Storbritannien kan præstere.
Eftersom der var enkelte bestyrelsesmedlemmer, der i mange år har lagt en stor arbejdsindsats i det lokale arbejde, og som trængte til en pause, var der stor interesse om punktet valg og efter årsmødet ser bestyrelsen ud som følger:
Gert Højer Petersen blev genvalgt som lokalafdelingsformand. Paul Wilson nyvalgt som næstformand. Karsten Nielsen nyvalgt som Webmaster og IT-ansvarlig. Hanne Larsen genvalgt som økonomiansvarlig. Kim H. Jepsen genvalgt som bestyrelsesmedlem. Christina Petersen genvalgt som bestyrelsesmedlem. Brian Hansen og Per Skaibæk blev begge nyvalgt som bestyrelsesmedlem.
Til at varetage posten som pressekontakt og lokalafdelingens interne kommunikation fortsætter lokalafdelingens tidligere formand, Thomas Ensbye.
Køge Lokalafdeling står foran endnu en spændende sæson og med et unikt sæsonprogram, hvor det bl.a. vil det være muligt at smage øl man ellers aldrig vil få mulighed for at møde i Køge og omegn.
I skrivende stund har lokalafdelingen taget hul på sæsonens aktiviteter, og om kort tid kalder et af sæsonens højdepunkter, den dobbelte smagning af julebryg, der afholdes over 2 aftener, og alle 120 adgangsbilletter er for længst revet væk.
pm