Fortsæt til indhold

Julemesse på møllen

Køb julegaverne til årets julemesse i weekenden på Tørning Mølle

Arkiv
Mette Henriksen

For 29. gang kan Tørning Mølle i weeekenden den 29. - 30 . november invitere til julemesse, hvor der fra 50 stande sælges kreativ husflidskunst, julepynt og gaveideer. Møllen og Laden summer og oser af julehygge, og i vognporten er der indrettet Kreativt Værksted, hvor publikum kan få ideer til og fremstille julepynt og gaver. Standene udlodder gaver, som vindes på indgangsbilletten. Man kan også vinde vin ved at være med til at vælge den flotteste stand.
Julemessen begynder ved at børnene kalder på julemanden, som har sovet godt øverst oppe i møllen siden sidste år. Når julemanden kigger frem i døren på toppen af Møllen, henter Falck ham ned med stigevognen, så han kan dele godtepose ud til alle de fremmødte børn. Børnene kan træffe julemanden under hele Julemessen, hvor han går og deler godter ud til børnene.
Det bliver muligt at høre Haderslev Garden spille julemusik. I cafeen kan man nyde gløgg og æbleskiver og i Møllerens Bolig er der PC-spillecafe, hvor børnene gratis kan prøve kræfter EDB maskinerne, medens far og mor besøger julemessen.
Julemessen finder begge dage fra klokken 10 – 16. Det er muligt at parkere ved Tørning Mølle. Entre 35 kroner - børn under 15 år ifølge med voksen gratis.