Løb med falsk PH-lampe
Arkiv
Kælderen var adgangsvejen for en tyv, der stjal to lamper fra et hus på Helligkorsvej natten mellem torsdag og fredag. Efter at tyven var brudt ind via kælderdøren, gennemrodede han alle skabe og skuffer i denne og i stueetagen. Men da han begyndte sit roderi på førstesalen blev han opdaget af husets beboer, der råbte op. Det fik tyven til at stikke af, men han nåede at tage to lamper med sig, en ægte og en kopi af en PH-lampe. Midt- og Vestsjællands Politi sendte straks en hundepatrulje til stedet. Men politihundene fik ikke færten af tyven.