Fandt fremmed i soveværelset
Arkiv
Et indbrud i Borup blev afværget, da boligens beboere stødte på gerningsmanden i deres soveværelse. Forbryderen blev opdaget i et hus på Elmevej lige efter kl. 16.30, og han stak af lige så snart beboerne opdagede ham. Intet blev stjålet. Politiet mistænker dog, at gerningsmanden kan have noget at gøre med et indbrud på Sveibogen i Borup samme dag. Her brød nogen et vindue op til boligens stue, og stak af med en del smykker.