Fortsæt til indhold

Aktuelt foredrag i Strøby Kirkelade

Arkiv
Arkiv

STRØBY: Krigen i 1864 er en af de begivenheder, der har fået størst betydning for danskernes selvforståelse og syn på omverdenen.
Historiker, ph.d. og ekstern lektor ved Københavns Universitet, Lars Hovbakke Sørensen, vil i sit foredrag tirsdag den 25. november kl. 19.00 i Strøby Kirkelade beskæftige sig med årsagerne til krigsudbruddet og preussernes sejr.
Men han vil også fokusere på nederlagtes konsekvenser. Både konsekvenserne for den danske udenrigspolitik, herunder især den danske politik i forhold til Norden og det øvrige Europa, i slutningen af 1800-tallet og gennem hele 1900-tallet, samt - ikke mindst – de store konsekvenser for vores nationale identitet, og for vores opfattelse af os selv som danskere, helt frem til i dag.
Alle er velkomne.
pm