Fortsæt til indhold

Julemanden vækkes

Arkiv
Arkiv

Traditionen tro lægger julemanden sin rute forbi Bylderup-Bov. Men han har et stramt program, og derfor er det vigtigt at han ikke sover hele dagen væk.
Derfor skal han vækkes fra sin middagslur, og dette sker søndag den 30. november kl. 14.30 foran den gamle A/S C. Carstensen lade i Bylderup-Bov.
Når julemanden er vækket, trækker man ind i Danish Agros lade, hvor børnene kan få en julepose, som deres forældre forinden har bestilt ved byens købmænd. Der vil være underholdning, ligesom Blasorkestret fra Tinglev sørger for julemusik. Der bliver danset om juletræet, og man vil kunne varme sig på en kop juleglögg, varm kakao og en æbleskive.
Alle er velkommen til at møde op, og arrangørerne - i form af Borgerforeningen, Bylderup-Bov Frivillige Brandværn og Luthersk Missionsforening – håber på et ligeså stort fremmøde som sidste år, hvor ca. 500 mennesker mødte op til en hyggelig eftermiddag.