Gaveidéer til de musikalske venner
JULEGAVEIDÈ: Hvad skal man give ens musikalske venner eller familiens jazzelsker i julegave?
En god gaveidé til at lægge under juletræet eller bruge som mandelgave kan være billetten til årets jazzfestival i Køge.
Jazzelskere og alle andre med hang til god musik og atmosfære, kan nemlig den 29.–30. januar se frem til masser af dynamisk blues og jazz, når Hugo's Kælder og Musikforeningen Bygningen åbner dørene op for en swingende jazzfestival.
Torsdag den 29. januar vil Chris Tanner Trio åbne Køges Jazzfestival i Hugo's Kælder fra kl. 20.00 og fredag den 30. januar fortsætter Køges Jazzfestival kl. 20.00 med Henning Munk & Plumperne. Begge dage i Hugo's Kælder er der gratis entré.
Lørdagens arrangement den 31. januar på Teaterbygningen bliver sat i gang ca. kl. 12.15. Dørene åbnes kl. 12.00 med Paul Harrison Band.
Som modspil til Paul Harrison Band får publikum ca. kl. 13.45 fornøjelsen af, at lytte til jive & woogie boogieband Mess Around. Efter en frisk omgang jive jazz er Ole ”Fessor” Lindgreen med sine JazzKings på banen kl. ca.15.15. Et ensemble med masser dynamisk fremtræden. Her kan man også få genhør med den lokale bassist Jens Sølund som har spillet med Papa Bue i mere end 20 år. Et brag af afslutningen til Køges Jazzfestival 2015. Bandet spiller frem til kl. 18.00.
Billetter kan købes på Teaterbygningen - tlf. 5567 6703, på Køge Turistbureau eller via www.bygningen.dk.
pm