Til kamp mod madspild

Der går næsten sport i det. Købmand Jesper Kristensen og hans medarbejdere i Rema 1000 i Stormgade i Esbjerg gør en dyd ud af, at intet spiseligt går til spilde.
“I bund og grund er det jo bare dumt at smide noget ud, som ikke er brudt og derfor ikke fejler noget,” konstaterer butikselev Mike Kristiansen.
Fornylig har han været på skoleophold, hvor netop Rema 1000s hjertebarn - kampen mod madspild - var et centralt punkt. For hverken ham eller Rema 1000s øvrige elever er der nu noget nyt i kædens bestræbelser på at begrænse madspild - det har været et fokuspunkt for den norske dagligvarekæde i flere år.
Således også hos Jesper Kristensen i Stormgade. Her ender end ikke en dåse tomatpuré, der har været på en tur på gulvet, i containeren bag forretningen.
“Sådan en er umulig at sælge, da den er bulet, men indholdet fejler jo intet, så sådan en får personalet lov til at købe billigt. Hellere det end vi skal smide den ud.” siger Jesper Kristensen, om bare et af de mange initiativer, han sammen med sine 35 ansatte tager i kampen mod det store madspild.

Lavpris i god id

Et andet er at have fingeren på alle varers puls konstant, så dem der i nær fremtid løber på datoen, kan sættes ned i pris. På den måde havner de med større sandsynlighed i en kundevogn i stedet for i containeren.
“Vi sætter altid varerne ned i god tid, for det handler om at give kunderne en realistisk tid til at få tingene brugt. Vi vil ikke sælge brød, der løber samme dag. Brød mærker vi ned tre dage før, det løber på datoen og fersk kød to dage før,” siger Jesper Kristensen, der også hver dag kl. 18.00 sætter det ukøbte bagerbrød markant ned.
Generelt i hele Rema 1000 kæden er det også, at merkøbspolitikken forlængst er afskaffet. Man sparer altså ikke mere ved at købe flere - alt har en stykpris. Merkøbsrabatterne var faktisk noget af det første der røg, da Rema 1000 tilbage i 2008 tog førerpositionen i kampen mod madspild. En placering kæden siden har holdt flot. I høj grad også takket være den populære mulighed for at købe mange grøntsager efter vægt blandt andet kål, rodfrugter og gulerødder.
“Det får vi stadig mange positive reaktioner på. Mange er glade for at kunne købe kun det antal gulerødder de skal bruge i s tedet for et helt kilo, som de slet ikke får brugt og så ender med at smide ud,” siger Jesper Kristensen. Men her stopper fordelene ved vej selv ikke.
“Det er en gevinst for både forbrugerne og producenterne, for ofte har de svært at sælge for eksempel de små kålhoveder. Ved en stykpris på et kål vil de fleste altid være tilbøjelige til at tage det største, men fordi de sælges efter vægt, tager kunderne kun det de reelt har brug for, og det gør, at der også er salg i de små grøntsager,” siger Jesper Kristensen.