Hvorfor sætte vindmøller op, hvor det blæser mindst?

Teknisk Udvalg i Vejle Kommune har fornylig besluttet at udarbejde en lokalplan og et kommuneplantillæg for et reduceret vindmølleprojekt med 14 vindmøller på den tidligere Flyvestation Vandels areal.
Den oprindelige plan rummede op til 27 styk 150 meter høje kæmpemøller. Da et flertal i byrådet heldigvis besluttede ikke at indskrænke stilleområdet i Frederikshåb Plantage, fik det den konsekvens, at 13 møller ikke kunne klare de fastsatte støjgrænser og derfor måtte udtages af vindmølleplanen. Så langt, så godt.
Igennem snart to år har modstanderne af dette projekt efterlyst kommunalpolitikernes begrundelser for denne placering, og det er aldrig lykkedes at få en forklaring.
Ved gennemsyn af referater med bilag om behandlingen af denne sag fra faglige udvalg og byråd fremgår det, at der aldrig har været fremlagt en analyse om Vandelarealets egnethed for placering af vindmøller.
Denne vindmølleplan er således ikke et resultat af en omhyggelig planlægning, men er tilfældigt opstået efter et tilbud fra grundejeren, der kunne se, at de mange lukrative støttekroner til etablering af vindmøller var lige til at plukke.
Da Vejle Kommune, såvel som de fleste andre kommuner, havde tilsluttet sig landets generelle klimapolitik, sagde Vejlepolitikerne top til Vandelplanen, der kunne opfylde en væsentlig del af målet for omlægning til vindbaseret el-kraft.
En vurdering af om et areal er velegnet for vindmøller må blandt andet tage udgangspunkt i landskabsforholdene, om det blæser, og i hvor meget de eventuelle vindmøller vil genere borgerne.
Landskabet er fladt, men dette er ikke et særkende for Vandelarealet. Der er over 100.000 hektar med tilsvarende, gamle hedesletter i Midt- og Vestjylland.
Det blæser til gengæld meget lidt i Vandel og omegn. Ifølge vindressourcekort 1999 for 100 meter over terræn ligger det planlagte vindmølleområde i den kategori, der modtager den mindste mængde årlige vindenergi i Danmark. Tager vi til den vestlige del af Middelfart Kommune (som er med i kommuneplanen for trekantsområdet) modtager den over 50 procent mere vindenergi. Vestjylland (Oksbøl) modtager over 100 procent mere vindenergi.
Betyder det noget, om der er en lille mængde vindenergi? Dette kan den danske it-milliardær Erik Damgaard sikkert svare på. Han investerede sammen med en kompagnon 400 millioner kroner i Windpark Zölkow. Efter tre år med ringe vind i denne del af Tyskland og deraf følgende store underskud er parken nu sat til salg. I dag skønnes værdien af den 40 megawatt store vindmøllepark kun at være 130 millioner kroner. Det samme kan altså ske i Vandel, og her er der oven i købet viden om, at vindpotentialet er det laveste i Danmark.
En tidligere flyveplads under hegn forventes måske at være et øde sted, hvor vindmøllerne kan boltre sig uden at genere andre. Men det er forkert! Indenfor en radius på 4,5 kilometer regnet fra vindmølleparkens (den første plan med 27 vindmøller) omtrentlige centrum er der 944 husstande. Hvis radius reduceres til 2 kilometer vil der stadig være 501 husstande.
Da viceborgmester og formand for Natur- og Miljøudvalget Søren Peschardt i sin tid udtalte, at begrundelsen for vindmølleparkens placering var, at den dermed ville genere færrest mulige, kunne vi ikke afholde os fra at se på, hvor mange husstande der befandt sig indenfor en radius på to kilometer fra Søren Peschardts adresse i Brakker. Svaret var 109 husstande, altså kun cirka 1/5 af, hvad der findes ved Vandel.
Søren Peschardt er heldigvis kommet på bedre tanker, og han går nu ind for havvindmøller subsidiært landvindmøller langs motorveje.
Frederikshåb Plantage og Randbøl Hede er et rekreativt naturområde, der årligt besøges af mange tusinde mennesker, som primært ønsker at opleve stilheden og i øvrigt har individuelle forventninger til besøget.
En vindmøllepark umiddelbart nord for plantagen vil amputere naturoplevelsen på grund af vindmøllestøjen, det visuelle indtryk af de roterende møller og forstyrrelsen af en ellers uspoleret nattehimmel.
I seneste forslag til lokalplan nummer 1187 for vindmøller syd for Vandel er de nærmeste møller placeret i en afstand af cirka 750 meter fra plantagens nordkant, hvilket vil være meget hørbart i stilleområdet.
Efter at have kigget på forholdene igen forstår jeg bedre, at vores lokalpolitikere ikke kan forklare, hvorfor denne vindmøllepark er en god idé. Sagen er i alt sin enkelthed den, at der ikke findes gode argumenter, der samlet set gør denne placering velegnet. Placeringen er tvært imod særdeles uegnet.
Nu står vi så overfor et typisk dansk kompromis, hvor antallet af vindmøller af forskellige nødvendige grunde har måttet reduceres fra de oprindelige 27 til maksimum 14 styk. Det opleves som en handel, hvor der er slået halv skade, og alle burde være tilfredse. Men hvis arealet til placering af disse vindmøller af mange grunde er uegnet til formålet, så hjælper det ikke noget at nedbringe antallet af vindmøller til det halve. Forehavendet er stadig helt uacceptabelt.
Under behandlingen af den nye kommuneplan 2013-2025 forpligtede Vejle Kommune sig til ”...i det videre arbejde med vindmølleplanlægningen at undersøge muligheden for at opstille vindmøller langs motorveje. Vejle kommune vil i den videre vindmølleplanlægning følge med i resultaterne af undersøgelser om de sundhedsmæssige konsekvenser af at bo ved siden af vindmøller”.
Var det ikke en idé at tøve med det planmæssige arbejde for Vindmøllepark Vandel, indtil resultatet af disse undersøgelser foreligger?
En anden grund til at tøve kunne være, at de økonomiske vismænd advarer mod for hastig udbygning af vindmøllesektoren, idet ”fortsat målopfyldelse koster velstand på den lange bane”, og at forslaget til Vækstpakke 2014 indeholder en udskydelse af havvindmølleparken Kriegers Flak med to år, at det kommende udbud af kystnære vindmøller reduceres fra 500 til 400 MW, samt at støtten til landvind reduceres med 100 millioner kroner frem mod 2020. Alt sammen fordi danske landspolitikere erkender, at den omfattende statsstøtte til vindkraft er samfundsøkonomisk problematisk.