Fortsæt til indhold

Sækkepibe-orkester får egen whisky

Sønderborg Pipes and Drums

Arkiv
Mikkel Hansen

Sækkepiber, kilt og whisky hører tæt sammen, og i næste uge lancerer Sønderborg Pipes and Drums (SPAD) deres egen whisky ved et arrangement hos Wohlenberg i Sønderborg.
"Formålet er, at markedsføre både Sønderborg by og Sønderborg Pipes and Drums," fortæller Knud A. Sveistrup, der er formand for Sønderborg Pipes and Drums' bestyrelse.
Der er tale om en single malt whisky fra Skotland, men detaljerne er hemmelige. Knud A. Sveistrup lover dog én ting:
"Den er nøje udvalgt, og jeg lover, at den er rigtig god."
Arrangementet begynder kl. 17.15, hvor Sønderborg Pipes and Drums optræder. Efter et par numre bliver etiketten afsløret. Efterfølgende fortæller Wohlenbergs spiritusekspert Martin Christiansen om whiskyen, der efterfølgende sælges hos Wohlenborg og Sønderborg Pipes and Drums.