Fortsæt til indhold

Lars Larsen hyldede Simon foran 1.600 mennesker

Arkiv
Jeppe Rafn

Simon Hansen er blevet kåret som årets logistik-elev hos Jysk.
Simon har i knap to år været logistik-elev ved Jysks distributionscenter i Uldum.
“Hans tidligere erfaringer som lagermedarbejder og hans nuværende arbejde som elev giver ham en rigtig god forståelse for logistik,” siger lagerchef Frede Jørgensen i en pressemeddelelse.
Kåringen skete i lørdags til virksomhedens store personalefest med 1.600 deltagere.
"Jeg var noget overrasket og havde svært ved at finde op til scenen. Da jeg først fandt derop, var det dog en virkelig fed oplevelse. At blive årets logistik-elev hos Jysk er noget af en milepæl for mig," siger Simon Hansen.