Masser af gospel
GospelFamily er klar med to store julekoncerter i Sct. Nicolai Kirke
koncerter Lørdag d.13. december inviterer GospelFamily til to julegospelkoncerter i kirken. Kl. 15 opfører GospelSpirer og GospelRoots i fællesskab gospelmusicalen “Et barn er født”. Stykket består af 14 medrivende, nye danske gospel¬sange, som på dramatisk vis beskriver begivenhederne omkring Jesu fødsel lige fra Gabriels bebudelse af Jesu fødsel hos Maria til de Tre Vise Mænds rejse til Betlehem og mødet med Jesusbarnet. Musikstilen spænder over gospel, pop, rock, hiphop, rap og smukke ballader. Ved aftenkoncerten, der starter kl.19 er det GospelTeens og GospelOaks, der sammen bringer publikum tilbage i tiden til natten over alle nætter, idet de opfører “Stjernen over Betlehem.” For over 2000 år siden viste en helt usædvanlig stjerne sig på nattehimlen. Kun ganske få mænd kunne tyde den. Endnu færre valgte at følge den. Det er historien om rejsen, hvor disse vismænd fra østerland besluttede sig for at forlade deres hjemland for at begive sig ud på en farefuld rejse på trods af spot, farer, bedrag og alle ods imod sig. For hvordan finde det forjættede barn ved hjælp af en stjerne? Billetter til koncerterne i Sct. Nicolai Kirke kan købes på Kirkekontoreteller ved indgangen.