Rocklørdag på Tribunen
Kom og hør "The Dirt Sessions" på Tribunen lørdag den 6. december
'The Dirt Sessions' elsker Rock & Roll. Det kan høres når forsanger Torsten Bendiktsens vokal giver klassikere fra bland andre Led Zeppelin, The Doors, Johnny Cash og The Black Keys et råt og dybfølt twist. Bandet består desuden af Jesper Stentoft, leadguitar, Søren Frifelt, bas og backing vokal og Jeppe Birkebæk på trommer.
Du vil opleve de numre som du ikke plejer at høre - krydret med klassikere, selvfølgelig - med rockens store inspiratorer; Cream, Deep Purple, Elvis, Led Zeppelin, Johnny Cash, The Doors, Steppenwolfs, Red Hot Chilipeppers og mange flere. Alt i alt god, gedigen rock fra det sidste halve århundrede, leveret med et smil på læben, uden fine fornemmelser og med rigelige opfordringer til at gå i baren. – Koncerten afvikles på Tribunen lørdag d. 6. december kl. 22.30.