Havfruer og frøkener i Augustenborg
Galleri Nørballe / Augustiana har som sin vinter udstilling i december og januar valg at præsentere otte kvindelige kunstnere, som hver især giver deres personlige fortolkning af nutidens havfrue/kvinde.
Gruppen kalder sig 'Havfruer og frøkner' og blev stiftet i forbindelse med 100 års jubilæet for Den lille Havfrue på Langelinje. Her fandt de det spændende at diskutere, hvilken betydning Danmarks turistmagnet nr. 1 har, ikke i forhold til skulpturens plastiske værdier, men hvilket ikon hun er på kvindelige værdier set i historisk og globalt perspektiv. Således arbejder gruppen ikke kun med havfruen som motiv men også som tematisk abstraktion.
Udstilling er i evig forandring og således vil man kunne se helt nye værker, som er skabt til Galleri Nørballe, men også enkelte værker fra tidligere udstillinger vil blive vist.
Det røde palæ
I det røde palæ har Galleri Nørballe valg at vise en af sine unge kunstnere Rasmus Okholm, med en helt ny billede serie under navnet 'Tales From Another Broken Mind', som er en serie på 30 billeder, der fortæller sin helt egen historie om 30 forskellige vittige og makabre individer.
Rasmus Okholm har skabt en afstøbning af grusomme og sympatiske personer, der misforstået og udstødt kæmper for at finde kærlighed og et tilhørsforhold i deres splittede verdener. Historierne strækker sig gennem forskellige miljøer, lige fra byture i nattelivet, til en dreng, der intet kan se på grund af røg i øjnene, og tilbage til ulykkelig kærlighed.
Der er fernisering på begge udstillinger søndag den 7. december kl. 14-16. Udstillingsperiode er fra den 10. til 21. december samt 10. januar til 01. februar, og åbningstider er onsdag til og med søndag kl. 12-16 – i januar 2015 dog kun fredag til søndag kl. 12 til 16.