Sønderborg-dreng på Futsal-landsholdet
Arkiv
FC Sønderborgs Mads Hashiba er blevet udtaget til DBU's Futsal-landshold, der skal spille Nordic Cup i Finland den 3.-6. december.
Udtagelsen kommer efter en landsholdssamling den 21.-23. november i Aarhus.
Mads Hashiba har spillet i FC Sønderborg, siden han var U15-spiller, og blev rykket op på seniorholdet, som første års U19-spiller. Han spiller fortsat for FC Sønderborgs Danmarksseriehold, selvom han bor i København.
Indendørs har Mads spillet Futsal i samarbejdsklubben Midtals, hvor han bl.a. har været med til at være med til at vinde sølv ved DM. Desuden var han også sidste år med i Final four, hvor det blev til en tredjeplads.