Hiphop og rap på Huset
Arkiv
I den kommende uge kan Huset Esbjerg byde på både hiphop og rap.
Fredag bydes der velkommen til Amerikanske Black Moon, som er et af flere internationale hiphop acts denne sæson på Huset. Black Moon tager det bedste med fra bagkataloget denne fredag, hvor de vil spille deres legendariske debutalbum Enta Da Stage fra 1993. Det er set før, at gruppen har annonceret de vil spille numre fra Enta Da Stage, og pludselig hiver flere godter op af posen.
Lørdag gælder det så koncert med Danske J-Spliff. Han har de sidste 10 år været en af de mest prominente navne, når det kommer til engelsk-sproget rap i Danmark og var en del af supergruppen MAJORS, udgivet fire soloalbums og adskillige mixtapes.