Fortsæt til indhold

Salg af 1 million billetter til Varde Sommerspil!

Borgmester Erik Buhl, ønsker 7-kanten, danmarks største amatørteater, et stort tillykke, og glæder sig til at se kommunen eventyrlig grøn i spilleperioden for sommerspillet 2015

Arkiv
Kim Schou

7-kanten har sat billetter til salg til verdenspremieren på Shrek i udendørs omgivelser. Der er rift om sæderne til næste års tilløbsstykke, Shrek - The Musical i Varde. Det foregår naturligvis i Danmarks (måske) smukkeste amfiteater under bøgen i Arnbjerg Parken.
Sommerspillene har siden opstart i 1978 trukket folk til fra nær og fjern, og er en kær tradition for mange familier at holde i hævd med besøg i skovtursteltet eller anden beværtning i byen. År efter år vender folk tilbage i tusindvis, og nu har sommerspillet rundet 1 million solgte billetter!! Den heldige kandidat vil blive glædelig overrasket, når vedkommende finder sin plads - til sommer. Mere kan ikke røbes.
7-kanten er i runde tal Varde Kommunes folkelige og kulturelle fyrtårn.

Eventyrlig grøn vision i Varde Kommune

I 2015 får 7-kanten besøg af Shrek, den grønne trold, der dumper lige ind i Vardes nye grønne visioner med troldens hang til naturen og sin elskede sump, hvor han befinder sig bedst! Sloganet: Eventyrlig grønt - bliver en kampagne i kommunen, og der bakkes op om idéen på tværs af medspillere fra både Varde kommune, handel, turist og erhverv.