Fortsæt til indhold

Hårdt at plukke juletræernes frø

Fair Trade holder fyraftensmøde om arbejdsforholdene i julesymbolets hjemland

Arkiv
Arkiv

Størstedelen af juletræerne i Danmark stammer i virkeligheden fra det lille land Georgien i Kaukasus, hvor frøene fremstilles, når kogleplukkerne har været i gang med deres hårde arbejde. Alt det fortælles der mere om ved et fyraftensmøde mandag den 1. december klokken 18.00 hos Fair Trade Butikken Karibu i Sct. Peders Stræde, hvor arrangørerne samtidig præsenterer verdens eneste juletræ, der både er økologisk og fremstillet under ordentlige arbejdsforhold. Indledere er Marianne Bols, som ejer firmaet Fair Trees, hvilket kan oversættes til ‘træer fremstillet under rimelige forhold’, samt Per Folshave, som er dansk skovfoged, CEO og ansvarlig for produktion af Fair juletræsfrø i Georgien. Han viser billeder fra Kaukasus samt fortæller om juletræsfrø, arbejdsforhold og sociale forhold for juletræskogle-plukkerne, og hvordan Fair juletræer gør en forskel. - Hvis du tør høre, under hvilke forhold dit juletræ har begyndt sit liv, og hvem der betaler prisen for, at du gerne vil have det billigst mulige juletræ, så kom og hør et underholdende og spændende foredrag, siger en af arrangørerne, Kim Stamer Harder