Fortsæt til indhold

Julen kom til Kalvø

Arkiv
Arkiv

Forleden kom Julen til Kalvø. Traditionen tro havde Anja og Per Sølvbeck fra Kalvø Badehotel inviteret Julemærkehjemmet ”Fjordmark” i Kollund til den årlige julefrokost på Kalvø Badehotel.
Inden gæsterne fik startet rigtigt op med julemanden, dukkede der to mænd i jakkesæt op med en julecheck på kr. 7.500,- fra ”Dansk Broder Orden” i Aabenraa.
Brødrene giver hvert år til jul et indsamlet beløb til værdigt trængende.
I år var valget så faldet på Julemærkehjemmet Fjordmark i Kollund, da julemærkehjemmene har det hårdt på økonomien, og kan bruge alt der kan samles ind, da der er lang venteliste for børn, der har brug for et ophold. Efter maden ankom årets overraskelse, nemlig Lucy Mardou, der er kendt fra X-factor. Lucy var inviteret til Kalvø Badehotel i samarbejde med ”Naturperlen”.