Fortsæt til indhold

Start på salget af brintbilen Toyota Mirai

Arkiv
Arkiv

BRINTBIL: Toyota åbnede i mandags op for salget af den nye brintbil Toyota Mirai i Japan.
Den miljørigtige bil med den banebrydende teknologi får på det japanske hjemmemarked en pris på ca. 360.000 kr. Toyota introducerer også Mirai i Danmark som et af de første steder i verden. Det sker til sommer 2015.
Det er en mærkedag i bilhistorien, når verdens største bilproducent Toyota i dag åbner op for salget af brintbilen Toyota Mirai i Japan. Mirai, der betyder fremtid på japansk, er Toyotas første serieproducerede brintbil, der udover i Japan også finder vej til bl.a. Danmark til sommer som et af de første steder i verden.
Toyota Mirai har en rækkevidde, der er sammenlignelig med en benzinbil, og kan køre op til 500 km på en tankfuld brint. Det tager samme tid – ca. 3-5 minutter – at tanke brintbilen, som det tager at tanke en benzinbil.
Der er to afgørende forskelle på brintbilen Toyota Mirai og eksisterende benzin- eller dieselbiler. Toyota Mirai bliver først og fremmest drevet af en elmotor, hvorfor kørslen foregår helt lydløst som i en elbil. Dernæst er eneste udledning fra brintbilens udstødningsrør vanddamp i modsætning til bl.a. dieselbiler, der både udleder CO2, farlige kvælstoffer og sundhedsskadelige partikler.
Den danske pris for Toyota Mirai er endnu ikke fastlagt, men i Tyskland har Toyota offentliggjort en europæisk pris på 66.000 euro uden moms og eventuelle tilskud – svarende til ca. 500.000 kr. På hjemmemarkedet i Japan, hvor man altså fra i dag kan købe brintbilen Mirai, er prisen 7 mio. yen – svarende til ca. 360.000 kr.
En brintbil fungerer ved, at en brændselscelle laver brinten om til elektricitet, der driver bilens elmotor. For få år siden kostede brændselscellen 20 gange mere, end den gør i dag. Men det er altså lykkedes Toyota at reducere produktionsomkostningerne markant.
Med salgsstarten af Toyota Mirai i Japan i dag tager bilbranchen et nyt og markant skridt på vejen mod et samfund udelukkende med bæredygtig mobilitet.