Da Holger kom til Roskilde
Jeg kan ikke lade være med til stadighed at beundre mine børnebørn og deres iver efter at udforske og lære. Men kan ligefrem se, hvordan deres øjne lyser af forundring ‘wow - sikke en stor og spændende verden!’. I TV så jeg for nogle dage siden nogle 5-klasser, der byggede komplicerede Lego-maskiner, der skulle kunne gennemføre forskellige svære opgaver. Der var fuld opmærksomhed og koncentration. Man kunne godt ønske sig, at denne iver og trang til at udforske kunne holde sig. Men det er ligesom den går død hos rigtig mange - særligt når den lukkes inde i en alt for iltfattig opfattelse af, hvad undervisning og læring er. Hvor forundring og glæde udskiftes med simpel beregning: hvad skal jeg tilegne mig for at få en bestemt karakter? Og så kan det gå helt galt med den oprindelige forundring og lyst til læring, hvis der også skal overvejes, hvad der giver mest i lønningsposen.
Hvad har vi brug for
Nu har jeg gennem årene fulgt med i livet på et par skoler her i Roskilde, og heldigvis er der mange - rigtig mange - ildsjæle blandt lærerne, som er i stand til at holde kanalen åben for eleverne til det store, spændende, konstant forunderlige. Det er jo godt at vide, for ellers kan man virkelig blive træt af den noget småtskårne og iltfattige debat om læring og viden, der tænker i tal, i strukturer, i ‘hvad har vi brug for’. Problemet er jo, at vi aldrig rigtig ved ‘hvad vi har brug for’. Derfor er det helt afgørende, at der bliver tænkt skævt, anderledes, åbent - uden at der konstant skal aflægges regnskab ved kasse 1! Disse løse betragtninger løb gennem mit hoved sidste lørdag efter jeg havde siddet i Konventhuset sammen med 80 andre og hørt Holger Bech Nielsen holde foredrag i godt og vel to timer. 73 år er han blevet, som sædvanlig iført jakkesæt, hvid skjorte og den karakteristiske butterfly.
Dum på en god måde
Hvad der egentlig foregik kan være svært at forklare. Men her var i hvert fald ikke endnu et kedeligt powerpoint-foredrag, men en gammel overhead med et væld af håndskrevne transparenter. Og en mand, der virkelig var i stand til at holde os alle sammen i et fast greb. Ikke fordi vi forstod særligt meget. Ja, man sad jo der og følte sig temmelig dum - men på den gode måde: man var konfronteret med en mand, der med smittende entusiasme og humor gav os alle sammen en lektion i, hvad stor læring og viden er båret af: nysgerrighed, leg, vedholdenhed, ydmyghed. Her var virkelig en mand, der bærer sin enorme viden med lethed. Ingen fimset føren-sig-frem, ingen smarte bemærkninger, ingen ‘nå, det forstår I ikke?’-attitude.
Brændende iver
Nu vil nogen måske bemærke, at der er lige lovlig langt fra Holger Bech til en 2. klasse på en skole her i Roskilde eller mine egne børnebørn. Men er der egentlig det? Selvfølgelig, hvis man stirrer sig blind på, at han er en ener, en verdenskendt fysiker, en klog mand. Og hvordan lige med lille Gustav i 2a, der hverken kan sidde stille, når der skal læses eller lytte ordentligt efter, når lærer Hanne forsøger at kommunikere en fælles besked ud i lokalet? Jamen, min pointe er sådan set helt banal: Det, der var fascinerende den lørdag, var at møde en der med barnlig iver brænder for noget, er optaget af noget, og som meget gerne vil dele det med os andre. Også selvom vi ikke lige fatter dybderne, men vi fornemmer at det er vigtigt. Hvis lille Gustav får lov til at bibeholde glæden ved leg, ved at udforske, ved at prøve mærkelig ting af - uden hele tiden at blive stoppet af ‘nå, har vi nu også brug for det?’ - så vil han også kunne give en masse fra sig, uanset hvad han ellers kaster sig over i voksenlivet. Rødt citat "Det, der var fascinerende den lørdag, var at møde en der med barnlig iver brænder for noget, er optaget af noget, og som meget gerne vil dele det med os andre. Også selvom vi ikke lige fatter dybderne, men vi fornemmer at det er vigtigt."