Netto-røver fra Ejby
Midt- og Vestsjællands Politi mangler vidner i en røverisag fra Ejby i Hornsherred. Røveriet fandt sted torsdag 13. november klokken 21.52 i Netto på Elverdamsvej i Ejby.
Politiet beskriver røveriforløbet på følgende måde: "En maskeret røver kom ind i butikken medbringende en kniv og en gennemsigtig plasticpose. Han gik direkte til kassen, hvor han råbte ‘Røveri!' og truede ekspedienten med kniven. Ekspedienten trak sig tilbage, og røveren forsynede sig selv med penge, hvorefter han løb ud til en holdende personbil, hvor han satte sig ind på passagersædet. Flugtbilen kørte i sydlig retning."
Røveren beskrives som dansk med hvid hud, mellem 20 og 40 år og med en højde på 170 til 185 cm. Yderlige er han fedladen, har en stor næse, kort leverpostejsfarvet hår. Han bar en grå hættetrøje med lyseblå felter på bryst og ryg, sorte jogginbukser, sorte sko og hvide sokker.
Kniven han truede sig til pengene med var formodentlig rødskæftet og med en bladlænge på otte til ti centimeter. Flugtbilen var en ældre mørk personbil.
Har man oplysninger i sagen kan man ringe til Midt- og Vestsjællands politi, lokalpolitiet i Roskilde, på 46 35 14 48 eller 114.
ja-